En kort forklaring af forskellen mellem tunneloverbygning og GrowCamp overbygning.
Tunneloverbygning
En tunneloverbygning er opbygget i aluminiumsrør i hele konstruktionen, hvilket gør den stabil og holdbar. Den sammensættes med hårde plastik fittings, som sikrer stellet. Insektnettet som bruges i en tunneloverbygning åbnes på langsiden, hvor det er hele sidestykket, der åbnes på en gang. Derfor skal du være opmærksom på at hvis du køber en tunneloverbygning på f.eks. 240 cm, så åbner du hele siden på 240 cm og ikke hver sektion, som ved en GrowCamp overbygning. Endegavlene åbnes ikke. Derudover medfølger der som standard ikke plastikoverdækken, som ofte bruges til at give denne drivhuseffekt og forlænge sæsonen.
Formålet med tunneloverbygningen er ganske enkelt at give planterne gode vækstbetingelser, hvor de ikke bliver slået til jorden af regn eller blæst omkuld af vinden, men hvor der stadig er rig mulighed for frisk luftgennemgang. Derudover og nærmeste vigtigst af alt, så holder det larver, fugle og andre insekter ude af dine planter.
GrowCamp overbygning
Opbygningen til en GrowCamp er en smule anderledes, fordi dens konstruktion både består af aluminiumsrør samt firkantet profiler i hård plast. Dette gør at GrowCampen er mere modstandsdygtig end tunneloverbygningen. Det er den blandt andet fordi der som standard medfølger både insektnet og plastikoverdækken, hvilket gør overbygningen tungere. Både insektnet og plastikoverdækken er lavet i længdemålene, der er 120 cm og derved åbnes siderne i sektioner. Dvs. at hvis du har en GrowCamp der er 360 cm i længden, så er der tre sektioner på hver langside, der kan åbnes. Herved kan du arbejde i sektion 1 (på 120 cm) uden at åbne for de resterende 240 cm. Endegavlene åbnes ikke. En GrowCamp kan også forlænges med flere sektioner, så hvis du ønsker at forlænge den med 120 cm (eller mere) er det muligt, hvor selve tunneloverbygningen har den standard længde, der er angivet og de kan ikke sammensættes.
Formålet med en GrowCamp overbygning er at give de bedste vækstbetingelser, undgå at kraftig regn og blæst ødelægger eller svækker dine planter, forlænger havesæsonen og sikrer dine grøntsager fra dyr, insekter og andet, der har interesse i dine planter.
Tunneloverbygning til Sibirisk lærk højbed 120×240 cm Overbygninger > Tunnel Overbygninger
1.856,00 DKK