Cognac & Cubans – sofistikeret luksus i duftform “Har du ikke en lækker duft til mænd?” – det spørgsmål har jeg fået mange gange. Og svaret er nu et rungende ja! For her har vi Cognac & Cubans – duftvoksen til manden, der forstår, at selvforkælelse ikke kun handler om barbergrej og lækre sokker, men også om at fylde sit space med gode dufte. Men tro nu ikke, at den her kun er for mænd – det er faktisk én af mine egne personlige favoritter. Den oser af eksklusivitet og velvære og har den perfekte balance mellem det friske og det varme. Duften åbner med sprøde topnoter af bergamotte, citrus og appelsin – altså lige dét, der giver et frisk pust. Derfra kommer varmen snigende med hjertenoter af cognac, muskat og de lækreste knuste tobaksblade. Til sidst lander den trygt og blødt i de dybe trænoter, der får hele duften til at hænge sammen med en sofistikeret tyngde. Og bare rolig – den lugter hverken af sure cigarstubbe eller sprutrester. Den her er ren luksus og lækkerhed! Brug den i herreværelset, i stuen, på kontoret – eller hvor end du synes, at livet trænger til et skud dybde og eksklusiv stemning.
Har du en webshop? Få en gratis gennemgang af din Google Shopping her

