Dark Roast – en hyldest til kaffeduften Er der noget bedre end duften af friskbrygget kaffe? Nej vel. Den dér varme, runde og helt uimodståelige aroma, som møder dig på en hyggelig café, eller hjemme i køkkenet når dagen begynder – den er altså noget helt særligt. Dark Roast er min kærlighedserklæring til netop den duft. Jeg har tidligere haft en kaffeduft i sortimentet, men lod den udgå, fordi den ikke sad helt i skabet. Men nu? Nu er den der! Duften er aromatisk, fyldig og lækkermystisk (et ord, vi lige har opfundet, men som burde findes i ordbogen). Og selvom der kun er én note – nemlig kaffe – så er der intet enkelt over oplevelsen. Den er kompleks på den der naturlige, mums-det-dufter-godt måde. Dark Roast er den perfekte stemningsskaber – smelt den, når du får gæster, nyder en stille stund for dig selv, eller bare har brug for den der aaaahhh -følelse. Den er rendyrket hygge. Hvis du elsker kaffe – eller bare elsker duften af det – så er det her duftvoksen, du ikke vidste, du manglede.
Har du en webshop? Få en gratis gennemgang af din Google Shopping her

